Brand på Oslo færgen – Pearl of Scandinavia


VN:F [1.9.13_1145]
Var artiklen nyttig?
Rating: 6.0/6 (1 vote cast)

Pearl of Scandinavia - Oslo færgenTidligt i morges opstod der brand på Pearl of Scandinavia – også kaldet Oslo færgen. Her var skibet som planlagt på vej hjem til Danmark, efter at have været i Oslo.

Det var formentligt en bil eller en lastvognstrailer der gik i brand på vogndækket. Det forsagede røgudviklingen, som startede brandalarmen. Herefter blev passagererne evakueret fra deres kahytter, og ført hen til en række sikkerhedszoner på den store færge.

Det startede lidt over klokken 6 i morges, da den svenske redningstjeneste blev alarmeret og informeret om, at Oslo færgens mandskab var i gang med at slukke en brand på bildækket.

Hurtigt kom branden dog under kontrol og allerede klokken 07.30 meldte Københavns Politi, at branden var under kontrol. Den melding er gået igen hele morgenen og det forventes nu, at Pearl of Scandinavia kan sejle som planlagt – hjem til København, da branden på færgen er helt slukket nu.

Info om Oslo færgen: Pearl of Scandinavia sejler hveranden dag fra København til Oslo. Det er DFDS Seaways, der står bag den meget benyttede sejllads. Den anden færge på ruten Crown of Scandinavia sejler den efterfølgende dag. Ombord på færgen er der plads til 2168 gæster og 365 biler. Skibet blev bygget i 1989 og er løbende blevet renoveret, så det i dag fremstår moderne.

For en sikkerhedsskyld blev der indsat flere redningshelikoptere fra både Danmark og Sverige. Helikopterne stod klar til at assistere ved en eventuelt evakuering, men det har der ikke været behov for. Derudover har flere andre redningsfartøjer stået klar til at assistere.

En passager som den norske avis VG talte med i morges, oplyste at: ”Der var en svag røgluft af brændt gummi eller plastic”. Men han melder samtidigt også om, at der er ro blandt de øvrige passagerer.

I alt 651 gæster befinder sig på Pearl of Scandinavia.

Vi skal stadigt på nytårs minicruise!
Så sent som i går aftes bestilte min kæreste og jeg et nytårs minicruise med Oslo færgen. Og dagens brand på Pearl of Scandinavia har i hvert fald ikke fået os til at afbestille vores tur. Uheld sker, men så er det godt at der er opsat en procedure for, hvordan sådanne situationer håndteres.

Udfra det jeg har hørt i medierne, så lyder det som en vellykket evakuering af passagerne, samt en god håndtering fra redningsmandskabet. Min kæreste og jeg glæder os i hvert fald stadigt ligeså meget som før, til at skyde det nye år ind på Oslo færgen, sammen med en masse andre feststemte medrejsende.

En lille video der viser Pearl of Scandinavia:

Kommer der nyt i sagen om branden på Oslo færgen, så opdaterer vi naturligvis denne side med de nye informationer.

Opdateringer i forbindelse med branden på Pearl of Scandinavia
Klokken 10.00: Udtaler informationschefen hos DFDS Seaways til TV2, at man altid tager brande på færger meget alvorligt, men at forløbet samtidigt er gået som planlagt, da man træner disse situationer ugentligt. Blandt passagerne ombord har der været ro og mange af dem sidder netop nu og spiser morgenmad.

Klokken 10.25: Oslo færgen ventes først i havn i København lidt over middag. Herefter skal der gennemføres en brandefterforskning på skibet, for at afklare årsagen.

Klokken 12.10: Nu er Pearl of Scandinavia på vej ind i Københavns havn. Færgen forventes at ligge til kaj indenfor 10 minutter. Det forventes ikke at færgen kan sejle igen i aften, men DFDS Seaways anbefaler passagere der har bestilt rejse til i aften, om at kontakte deres kunderservice, for at høre nærmere.

Klokken 12.40: Passagererne er nu begyndt at gå fra borde, og politiet er allerede begyndt at undersøge de nærmere omstændigheder omkring branden. Der er i følge politiet ingen formodning om, at branden skulle være påsat. 

Klokken 16.00: I følge Københavns politi skyldtes branden en teknisk fejl i en elbil, som var i gang med at oplade. Muligvis kan færgen allerede sejle til Oslo igen i morgen. 

Klokken 22.30: Årsagen menes stadigt at være en teknisk fejl i den elbil, der var ved at blive ladet op. Samtidigt er det blevet oplyst at ingen af passagerne har ønsket, at tage imod tilbuddet om krisehjælp.

D. 18. november: DFDS Seaways har i dag udtalt at det fremover ikke vil være muligt at oplade sin elbil, når du sejler med deres færger.

Hvad er din holdning – vil dagens brand afholde dig fra at tage et minicruise til Oslo? Giv din stemme herunder og skriv en kommentar til artiklen.

Afstemning: Vil du stadigt tage på et Minicruise til Oslo?

View Results

Loading ... Loading ...
VN:F [1.9.13_1145]
Var artiklen nyttig?
Rating: 6.0/6 (1 vote cast)
Brand på Oslo færgen - Pearl of Scandinavia, 6.0 out of 6 based on 1 rating
Del med dine venner og familie!
Dette indlæg blev udgivet i DFDS Seaways og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

3 Kommentarer til Brand på Oslo færgen – Pearl of Scandinavia

  1. Jens skriver:

    En stor ros til besætningen. Det lader til at de har håndteret situationen godt!

    Jeg har ikke sejlet med Oslo færgen endnu, men det kommer forhåbentligt på et tidspunkt :)

  2. Christian skriver:

    god update. Det bør ikke afholde folk fra at tage afsted.
    Det kan ske allesteder og det virker til at besætningen ikke var så sanseløs beruset, som de tidligere har haft ry for.

  3. Line Overgaard skriver:

    God dækning, – og sikkerhedssystemet virkede. – Ved kun at opholde sig inden for sine egne vægge føler man sig måske altid tryg – MEN UDEN kvalitet og oplevelser, og hvad er et langt liv så værd? – og Norge er altså fantastisk og Oslobåden en oplevelse at rejse med.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>