Dana Sirena – Minicruise fra Esbjerg til Harwich


VN:F [1.9.13_1145]
Var artiklen nyttig?
Rating: 6.0/6 (1 vote cast)

Dana Sirena - Minicruise til Harwich i England

Fra Esbjerg til Harwich sejler DFDS Seaways færge Dana Sirena, som også bliver kaldt Englandsfærgen.

Færgen sejler tre gange om ugen og i sommerperioden hver anden dag, så de rejsende har flere muligheder for at bestemme, hvornår de vil holde deres sommerferie i England. Bilen kan naturligvis tages med til England, for et mindre beløb.

Alternativet til denne færge er, at køre sydpå og tage en af de andre færger, der sejler til England, men da det ofte er en længere køretur, så foretrækker mange at tage denne rute.

Udover at turen til Harwich er meget populær for folk der gerne vil holde ferie i England, Wales eller Skotland, så er det også et populært minicruise. Tager man turen som et minicruise, så bliver man hentet i Harwich med bus og derefter kørt til den hyggelige engelske by Colchester, hvor man kan tilbringe dagen, som man ønsker. En anden rigtig god mulighed er, at tage færgen til Harwich og derefter tage toget ind til London, hvor man kan holde en miniferie sammen med sin kæreste, familie eller venner.

Dana Sirena blev bygget i 2002 og er derfor en relativ ny færge. Derfor fremstår den  moderne med fine kahytter og faciliteter ombord. Blandt andet er der flere restauranter/ cafeer, lounges og andre muligheder, der gør turen hyggelig for både børn og voksne.

Læs om ruten til England:

Esbjerg til Harwich

Ombord på skibet er der som nævnt flere forskellige faciliteter. Blandt andet er der flere restauranter i forskellige prisklasser. Derudover kan du også handle i den populære Sea Shop, hvor du kan finde alt fra parfumer til tøj og gode vine. Du kan også vælge at   nyde live musik eventuelt med en forfriskende drink i loungen.

Der er kahytter for enhver smag på Dana Sirena. Så uanset om du ønsker en billig overfart eller et luksuriøst minicruise kan DFDS Seaways tilbyde det. Sirena Class og Commodore de Luxe er komfortable kahytter, hvor du får lidt ekstra, mens Seaways Class kahytterne er for dem, der bare ønsker en kahyt, som har det nødvendige og derfor er de også billigere.

Færgen har plads til 623 passagerer og 435 biler og overfarten tager 17 til 19 timer, afhængigt af hvad tid på døgnet du vælger at sejle.

VN:F [1.9.13_1145]
Var artiklen nyttig?
Rating: 6.0/6 (1 vote cast)
Dana Sirena - Minicruise fra Esbjerg til Harwich, 6.0 out of 6 based on 1 rating

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>