København til Oslo – minicruise med Oslo færgen


VN:F [1.9.13_1145]
Var artiklen nyttig?
Rating: 5.1/6 (8 votes cast)

København til Oslo på et minicruiseFra København til Oslo sejler rederiet DFDS Seaways med deres to Oslo færger, Pearl of Scandinavia og Crown of Scandinavia.

I praksis er der ingen stor forskel på de to færger, da de indeholder stortset de samme faciliteter. Så om du tager den ene eller anden færge betyder ikke noget for din oplevelse på vej til Norges hovedstad.

En sejltur til Norge er en oplevelse for hele familien, men det er også en oplagt oplevelse sammen med din kæreste eller venner. Ombord er der nemlig mange muligheder, for børn og voksne i alle aldre.

På denne side kan du læse alt om ruten og turen fra København til Oslo med DFDS Seaways, så læs siden godt igennem, hvis du overvejer at tage på et minikrydstogt fra Danmark til Norge.

For overskuelighedens skyld har vi opdelt siden på følgende måde:

  1. Praktiske informationer
  2. Ombord på skibet
  3. Minicruse priser og muligheder

Find det afsnit du ønsker at læse om, eller kig hele siden godt igennem.

Praktiske informationer

Oslo færgen sejler hver dag – året rundt
Når Pearl of Scandinavia er i København er Crown of Scandinavia i Oslo. På den måde kan Oslobådene sejle hver eneste dag fra København, og det er jo dejligt praktisk.

Dag 1: Afgang fra København klokken 17.00
Dag 2: Ankomst til Oslo klokken 09.30
Dag 2: Afgang fra Oslo klokken 17.00
Dag 3: Ankomst til København klokken 09.30

Tiderne i skemaet kan i visse situationer ændre sig, så dobbelttjek altid tiderne i dit rejsebevis. Vær også opmærksom på at du skal befinde dig på færgen senest en halv time før afgang. Kom derfor i god tid, så du ikke bliver stresset og får en dårlig start på miniferien.

DFDS adresse – herfra sejler Oslo færgen
Terminalen ligger på Østerbro - lige ud for O2 ring vejen. Adressen er:

DFDS Terminal
Dampfærgevej 30, 2100 København Ø

DFDS adresse - DFDS terminal på Dampfærgevej 30

Klik på kortet for at se det i stort format.

Medbring gyldigt billed ID
Du skal medbringe et gyldigt billed ID, når du skal rejse fra København til Oslo. DFDS Seaways godtager følgende legitimation:

  • Pas
  • Kørekort
  • ID-kort fra bankinstitut med billede
  • National Identity Card med billede – (kun visse Schengen lande)

Børn op til 15 år inkl., som er nordiske statsborgere og i følge med voksne/ledsagere, er fritaget for at skulle fremvise legitimation. Dette gælder også multihandikappede. Uledsagede børn uanset alder skal medbringe pas.

Mens skibet sejler fra København til Oslo har du en del timer, som du kan tilbringe som du har lyst. Heldigvis har begge færger mange spændende faciliteter ombord, som gør det til en rigtig hyggelig sejlads, med mange muligheder.

Kahytter ombord
Der findes flere forskellige standarder, når du skal vælge din kahyt:

  • Seaways Class
  • Commodore Class

Den billigste løsning er Seaways Class. Her får du et godt standard værelse med alt det du har brug for. Det vil sige bad og toilet, sengetøj og håndklæde, bord og garderobe. Der er flere forskellige typer af Seaways Class kahytter – både til 2 og 4 personer. Derudover kan du også få standard kahytten med havudsigt. En Seaway Class kahyt er altså et rigtig godt valg, hvis du bare har brug for en enkel, men funktionel kahyt.

Hvis du vil have lidt mere luksus, så er det Commodore Class kahytterne du skal vælge. Kahytterne er selvfølgeligt lidt dyrere, men så får du tilgengæld også mere komfort og mere plads. Den billigste variant af Commodore Class er kahytterne Commodore standard. Her får blandt andet et større og bedre værelse, havudsigt, frugt, lidt at drikke, mere plads og fjernsyn. Jeg har selv haft fornøjelsen af, at bo i en Commodore Class kahyt og det er en god standard og et rigtig godt valg, hvis det bare skal være lidt bedre, end de billigste kahytter. Samtidigt er det også til at betale for de fleste.

Som sagt er der flere varianter af Commodore Class kahytterne, og der er stor forskel i priserne! Den helt dyre “model” hedder Commodore Owners Suite. Her får du luksus.  Sejler du med Pearl of Scandinavia, så har du f.eks. en udendørs jacuzzi, som du kun skal dele med dem i nabo-kahytten. Derudover er der også rigtig god plads og flere andre lækkerier, som kun er Commodore Owner Suite forundt.

Det store udvalg af kahytter i alle prislejer, giver dig mulighed for at finde en kahyt, der passer dig og din pengepung og det er én af fordele ved at rejse med Oslobåden.

Minicruise restauranter

Restauranter og caféer på Oslo færgen
Ombord på skibet findes der fire forskellige restauranter, som alle servere med god mad. Priserne i restauranterne er middel og måske en lille smule over, men på ingen måder urimelige, når man ser på det lækre måltid du får serveret.

Hvis du gerne vil spare lidt på maden, så findes der også to caféer ombord, hvor du kan få lidt og spise og drikke til fornuftige penge, hvilket kan være attraktivt, hvis man rejser med sin store familie eller med mange små børn.

7 Seas: I restauraten 7 Seas kan du vælge hvad du ønsker, på den kæmpe store buffet og når vi skriver kæmpe stor, så er det fordi den er KÆMPE STOR. Faktisk den største (og lækreste) buffet vi har oplevet. I 7 Seas bruges kun de bedste råvarer og der serveres blandt andet mange salater, flere forskellige fisk og kød, så der burde være noget for alle. I restauranten serveres der også morgenmad, som ligeledes er rigtig lækker, skulle vi hilse og side. Deres dinnerbuffet koster 239 kroner per voksen og 120 kroner per barn og så kan du spise alt hvad du vil. Drikkevarer køber man ved siden af.
Explorers Steakhouse: Her har jeg fået den bedste bøf til dato! Udover lækre bøffer kan du også få kylling, grillet laks og salat som tilbehør eller forret. Derudover kan du også få flere retters menuer. Atmosfæren i resturanten er hyggelig og minder om de traditionelle steak restauranter. Explorers Steakhouse er et godt valg til en hyggelig middag med din kæreste eller sammen med dine venner/ veninder eller familie. Priserne er rimelige og minder om priserne på de normale bøf-restauranter.
Blue Riband Brasserie: Atmosfæren i restauranten er uformel og maden meget velsmagende. Som navnet antyder, så serveres der i restauranten de velkendte brasserie-retter, som dog har fået et lille twist af Oslobåden. En 2 retters menu koster 299 kroner og 3 retter koster 359 kroner, mens børn under 16 år kan spise i Blue Riband Brasserie til halv pris.
Marco Polo: Det her er en rigtig 1. klasses restaurant. Her kan du nyde en lækker middag med tilhørerne udsøgte vine i eksklusive, flotte og hyggelige omgivelser omgivelser. I Marco Polo restauranten kan du vælge fra 3 retters menuer op til 6 retters. Priserne ligger mellem 399 og 499 kroner, alt efter hvilken menu du vælger.
Baresso Coffee Bar: I denne cafe kan du vælge kaffe eller varme kakao du ønsker samt spies en lækker kage til. Det kan være særligt dejligt, når man har travet Oslo tyndt i 6 timer. I Baresso Coffee Bar kan du også købe fine og lette sandwiches, som er et godt alternativ til børnefamilie og folk, der gerne vil spare lidt. Priserne i cafeen er fornuftige.
Latitude Café: I denne cafe kan du købe burger, salater og pastaer mv. Priserne starter fra 62 kroner og det gør Latitude Cafeen ideel for børnefamilier og andre som gerne vil spare lidt på aftenmåltidet, men samtidigt vil føle sig måtte. Cafeen er uformel og også derfor er den et oplagt spisested, hvis du rejser med børn.

På restauranterne anbefales det, at du bestiller bord før du rejser, eller alternativt når du går ombord på færgen mellem København og Oslo. Cafeerne er det som regel til at få plads, selvom der kan være mange børnefamilier ved 18-tiden.

Et lille fif: Hvis du vil spare lidt penge, så lav nogle lækre boller eller en salat hjemmefra, som du kan nyde den første aften, hvor I rejser mod Oslo. Hvis I bor i en Commodore Class kahyt, så har I også køleskab hvor I kan ligge medbragt drikkelse og mad.

Shopping på færgen
Taxfree shopping af en af de meget populære gøremål, når du rejser fra København til Oslo. I den store Sea shop kan du finde et stort udvalg af parfumer, kosmetik, vin, spiritus, tøj, ting til boligen og så videre. Sea shoppen har åbent det meste af døgnet, så kig forbi shoppen og se om der er noget du kan bruge, men hvis du er en mand, så skal du passe på med at give din kæreste kreditkortet, da det hurtigt kan blive rødglødende.

Minicruise barBarer til søs
Ombord på færgen findes der flere forskellige barer, med hver deres målgruppe. Så uanset om du er til fart over feltet, stille musik eller et godt glas rødvin, så findes der flere forskellige muligheder ombord på Oslobåden.

Red & White Wine Bar: I moderne omgivelser kan du smage udsøgte og eksklusive vine fra hele verden. Du kan både få en guidet vinsmagning, eller du kan bare nyde et enkelt godt glas vin. Der serveres også speciel øl, cognac og kvalitetskaffe i baren. Og så kan man bestille små anretninger. Priserne starter hvor alle kan være med.
Navigators Bar: Her slapper man af og nyder livet til søs. I den store bar kan du nyde en farverig drink, en kold øl, kvalitets kaffe eller lignende. Om aftenen er der live-musik fra den store scene på Columbus Club, som ligger op til baren og hvis du har lyst, er du velkommen til at tage en svingom med din kæreste.Navigators Bar er på grund af des beliggen- og mangfoldighed et naturligt opholdsrum ud på aftenen.
Neptune Sky bar: Baren befinder sig udenfor – oppe på øverste dæk. Derfor er det ikke altid baren har åbent, da det selvsagt afhænger af vejret. Men når vejret er til det, kan du nyde en dejlig kold drink fra dækket, mens du nyder solnedgangen sammen med f.eks. din kæreste. I sær om sommeren kan Neptune Sky bar anbefales, at man kan nyde din smukke udsigt udover vandet med vind i håret.
Mermaids Bar: Denne bar befinder sig også udenfor. Derfor har den ikke åbent altid, men når vejret er til det, så er Mermaids Bar et oplagt samlingspunkt. Den minder på mange måder om Neptune Sky bar, som du kan læse om herover.
Champagne Bar: Baren ligger kun på færgen Pearl of Scandinavia. I Champagne Bar kan du nyde en fantastisk panoramaudsigt udover vandet, mens du skåler i én af de mange forskellige kolde drikke, som bartenderen kan mikse sammen. Champagne Baren er et godt sted at starte, før du spiser din middag.

Mange af barene har åbent til langt ud på aftenen, så det er et oplagt sted at slappe af, efter du har nydt din middag eller når du har brug for en pause fra diskotekerne.

Minicruise Swimmingpool

Underholdning på Oslo færgen
Det tager en del timer at sejle fra København til Oslo og derfor er der selvfølgeligt mange faciliteter ombord på skibet, der gør det til en oplevelse for både voksne og børn. I forhold til de andre cruise muligheder i Danmark, så har Oslobådene de bedste underholdningsmuligheder ombord.

Columbus Club: Her mødes folk om aftenen til tonerne fra live-bandet. Musikken er meget varieret og henvender sig til et meget bredt publikum. Har du lyst til en sving om, så er Columbus også et godt sted at starte, da dansegulvet hurtigt bliver proppet, når man kommer lidt ud på aftenen. Om dagen kan slappe af i Columbus Club, mens du sidder i én af de mange siddegrupper. Fra den store bar kan du bestille kolde og varme drikke, både om aftenen og dagen.
Biograf: Har du en trang til at se de nyeste film, så kan du gøre det på vej til Norge. Biografen viser de nyeste film med flere sendetider om dagen. Hvis du rejser med børn, så vises der også flere forskellige børnefilm. Lærredet er ikke så stort som i en almindelig biograf, men det gør måske også knapt så meget. Billetterne koster omkring 80 kroner.
Heaven 1: Diskotektet åbner klokken 22.30 og herefter er der fest og farver til langt ud på natten. Baren har et stort udvalg af lækre drinks, som du kan nyde mens DJ’en spiller op til dans. Musikken er primært rettet mod det unge publikum, men der er adgang for alle, som gerne vil have det sjovt. Heaven er samtidigt også det sted, der har længst tid åbent på Oslobåden.
Adventure Club: I Adventure Club kan du tage en dukkert i en af de mindre swimmingpools. Vil du hellere slappe af i baren, jacuzzien eller saunaen, mens dine børn plasker rundt, så er der også mulighed for det. Kærestepar kan være heldige at få en afslappende stund for dem selv, uden der er børn i Adventure Club, hvis man vælger de rette tidspunkter. Stilen er meget afslappende og der er adgang for både børn og voksne mod et mindre beløb.
Youth @ Club: Det her er stedet for børn i alle aldre. Her kan man være på internettet og hygge sig sammen med de mange andre børn, der også rejser med DFDS Seaways. Derudover er der store skærme til mange timers sjov. Youth Club er et oplagt sted for dine børn.
Hestevæddeløb: I Columbus Club kan du deltage i et “hestevæddeløb”. Det er et sjovt spil for hele familien med masser af præmier.
Kidz’ Club: Det her er stedet for de mindre børn – fra 4 – cirka 8 årige. Stedet er et legerum med masser af sjov og ballade. Personalet deltager aktivt og sørger for at arrangere spændende spil og sjove lege. Derudover kan der arrangeres rundture rundt på den store færge, hvor man kan være heldig at se alt for dækket til maskinrummet og broen. Turen rundt på skibet foregår selvfølgeligt under opsyn af personalet. Har man som forældre lyst til at være med i legende eller vil dit barn ikke slipper dig helt, så er forældre også meget velkommen i Kids Club.
Compass Casino: I 2011 kom der kasino på Oslobåden, Pearl Seaways. I 2012 forventer DFDS Seaways at være færdig med at lave kasinoet på Crown Seaways, så du kan nyde et spil roulette på begge Oslofærger. I kasinoet er der både Roulette, Black Jack foruden en masse spilleautomater, så hvis du er heldig, så kan turen til Oslo blive en du aldrig glemmer!

Det var lidt om alle de mange muligheder der er ombord på Oslo færgen.

Derudover er der også adgang til Commodore De Luxe loungen, for de rejsende der bor i de dyreste kahytter. Der er også gode konference faciliteter ombord på færgen, så du har mulighed for at holde møder ombord på skibet, hvis dit firma har brug for det.

Priserne for et minicruise fra København til Oslo med DFDS Seaways variere meget.  Blandt andet afhænger det af, hvilken kahyt du vælger at bo i, samt hvornår du vælger at rejse. Som en hovedregel koster det billigste cruise 498 kroner per person, ved 2 personer i samme kahyt. Men ofte tilbyder DFDS Seaways specielle minikrydstogt tilbud, hvor du f.eks. kan bo i en Commodore Class til en yderst fornuftig pris, eller du kan komme endnu billigere til Oslo, end de 498 kroner. Hvis du gerne vil se de aktuelle og specielle tilbud, så klik på Minicruise tilbud et sted på hjemmesiden.

Udover de mange tilbud, så arrangere rederiet også mange forskellige temacruises, som byder på lidt udover det sædvanlige. Et temacruise kan være:

  • Et minicruise kombineret med en overnatning i Oslo
  • Minikrydstogt med en tur i Operaen i Oslo
  • Et jule- eller nytårs minicruise
  • Romantisk minicruise
  • Et cruise med mulighed for en skiferie

Mulighederne er mange og ændre sig hele tiden. Derfor har vi samlet de mest interessante minicruise tilbud og muligheder herunder:

De aktuelle minicruise tilbud kan du finde på linket.

DFDS Seaways sejler også fra Esbjerg til Harwich i England. Kommer du fra jylland eller fyn, så kan du også overveje Stena Lines minicruise fra Frederikshavn til Oslo.

VN:F [1.9.13_1145]
Var artiklen nyttig?
Rating: 5.1/6 (8 votes cast)
København til Oslo - minicruise med Oslo færgen, 5.1 out of 6 based on 8 ratings

15 Kommentarer til København til Oslo – minicruise med Oslo færgen

  1. Pingback: Nytårs cruise - hold nytårsaften til søs på Oslo båden - læs guiden

  2. Pingback: Kasino ombord på DFDS Seaways to færger til Oslo

  3. Pingback: Tag et minicruise til Oslo i vinterferien, sammen med dine børn

  4. Pingback: Minicruise til Polen - Tag til Polen med færge fra Sverige

  5. Pingback: Compas Casino på Pearl Seaways - Kasino på Oslofærgen til Norge

  6. Pingback: Rockcruise 2011 - Lis Sørensen video-klip

  7. merete andersen skriver:

    Har været med på forskellige årstider alt har været upåklageligt, mangler nu bare en tur med vinter, og venligt personale. venlig hilsenMerete Andersen

  8. Pingback: Minicruise i efterårsferien – tag en tur til Olso med dine børn

  9. Pingback: DFDS julekalender - deltag i julekalenderen og vind fede præmier

  10. Lise boesgaard skriver:

    Hvornår kan man gå ombord med afgang fra Oslo?
    Vi sejler fra København den 14.01.2012 og sejler retur den 15.01.2012
    Med venlig hilsen
    Lise Boesgaard

  11. Martin - Minicruise-guide.dk skriver:

    Hej Lis,

    Hvis du mener hvornår man kan komme ombord på Oslobåden igen efter færgen har lagt til kaj i Oslo, så plejer det at være om formiddagen. Det officielle tidspunkt plejer at være senere på dagen, men jeg har endnu ikke haft problemer med at komme ombord tidligere.

  12. sara sørensen skriver:

    Hej jeg har et spørgsmål ang. De bokse man kan købe i kvickly lige nu til oslo for 2 personer, er det kun fra jylland eller er der også fra kbh? Mvh Sara

  13. Lennart skriver:

    Hej..

    Vi er nogle stykker der skal med Pearl Seaways til Oslo i maj.
    Nogen der ved hvor meget sprut mm man må købe i den toldfrie på båden, til at drikke ombord evt værelset.
    med hjemme fra og om bord må man vel kun ta en litter sprit med eller??
    håber nogen kan hjælpe
    mvh. Lennart

  14. Irene skriver:

    Hej!

    Et lille spørgsmål…….kan man overlade ens bagage i kahytten, imens man er i Oslo de 7 timer, inden hjemrejse?

    Med venlig hilsen

    Irene

    • Bo Lyhne skriver:

      Hej Irene – ja, det kan man godt. Det er selvfølgelig på eget ansvar at efterlade bagagen i kahytten, men det skulle ikke give nogle udfordringer. Tænk dig om, når du rejser. Du bør med andre ord lade ære med at tage smykkesamlingen med og efterlade det i kahytten – men der skulle som sagt ikke være grund til bekymring.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>