Minicruise til Polen – Tag til Polen med færge


VN:F [1.9.13_1145]
Var artiklen nyttig?
Rating: 4.7/6 (3 votes cast)

Vi har på det seneste modtaget flere henvendelser fra folk, der gerne ville vide, hvordan man kommer på et minicruise til polen, så det kan du læse om i det her indlæg.

Før i tiden var der flere og bedre muligheder, men i dag går der kun få færger til Polen fra vores naboland, Sverige. I flere omgange har DFDS Seaways ellers forsøgt sig med en færgerute fra København til Polen, men indtil videre uden succes.

Det startede ellers lovende tilbage 2002, da de første gang åbnede en rute mellem København og Polen, men efter et flot første år, med mange besøgende, begyndte besøgsantallet desværre at falde, hvilket endte med at færgen til Polen måtte lukke. I 2009 forsøgte DFDS Seaways endnu engang at etablere et minicruise til Polen, men efter kort tid, kunne besøgsantallet ikke stå mål med omkostningerne ved at drive færgen og minikrydstogtet til Polen måtte endnu engang lukke.

I dag findes der heldigvis andre alternativer til at komme til Polen på et minicruise, selvom det ikke er helt ligeså nemt, som dengang man kunne sejle direkte fra København.

Sådan kommer du nemmest med færge til Polen
Karlskrona til Gdynia København-Swinoujscie via Ystad

Du kan læse om de to mest populære færgemuligheder til Polen herunder.

Kom ombord på en Stena Line færge til Polen

Karlskrona til Gdynia med Stena Line
Det danske rederi Stena Line, som blandt andet sejler med et minikrydstogt fra Frederikshavn til Oslo, har denne færgeoverfart fra Karlskrona i Sverige til Gdynia i Polen.

Fra København er der 250 kilometer til Karlskrona og turen tager omkring 3.5 timer i bil. Når du kommer frem til Karlskrona havn, skal du med færgen til Gdynia i Polen. Færgen afgår for det meste flere gange dagligt og turen tager omkring 10 timer.

Færgeturen med Stena Line koster cirka 2.500 kroner for 2 voksne i egen kahytt, inkl. en almindelig personbil ombord på færgen. Du har også mulighed for, at tage samme tur i bus, hvis du bestiller igennem Vindrose Rejser, som du kan læse mere om herunder.

Læs mere eller bestil – gennem Stena Line
Læs mere eller bestil – gennem Vindrose Rejser

Tag en Polferries færge til Polen

København-Swinoujscie via Ystad med Vindrose Rejser/ Polferries
Måske kender du Polferries, da de tidligere havde en færge fra København til Polen, men da finanskrisen gjorde sit indtog, så de sig nødsaget til at lukke ruten og sadle om.
I dag sejler Polferries – som nu drives af Vindrose Rejser – blandt andet fra Ystad i Sverige til den Polske by Swinoujscie. I forhold Stena Line ruten, så er køreturen fra København til Ystad en del kortere end turen til Karlskrona, da det kun tager lidt over 1 time, at køre de 95 kilometer.

Hvis du ikke har en bil eller bare ikke ønsker at tage den med til Polen, så tilbyder Vindrose Rejser en gratis bus fra København til havnen i Ystad flere gange om ugen. Hvis du derimod ønsker at køre selv, så du kan benytte din bil i Polen, så bliver din tur over Øresundsbroen refunderet.

Udover den nævnte tur, så har du også mulighed for, at bestille overnatninger i Polen igennem Vindrose Rejser, ligesom de også har andre forskellige muligheder for minicruise til Polen.
Læs mere eller bestil – gennem Vindrose Rejser
Læs mere eller bestil – gennem Polferries (drives af Vindrose Rejser)
Som du kan læse, så er mulighederne for et minicruise til Polen ikke ligeså gode, som de var engang. Men heldigvis er det dog stadigt forholdsvist let, at komme til Polen, hvis du bor i nærheden af København. Der findes også andre muligheder for at vi danskere kan komme til Polen, men de nævnte to ruter, er de mest anvendte.
VN:F [1.9.13_1145]
Var artiklen nyttig?
Rating: 4.7/6 (3 votes cast)
Minicruise til Polen - Tag til Polen med færge, 4.7 out of 6 based on 3 ratings
Del med dine venner og familie!
Dette indlæg blev udgivet i Stena Line og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Minicruise til Polen – Tag til Polen med færge

  1. inge green volder skriver:

    hej jeg vil hører om man kan bruge handicap ledsagerkort ?
    inge volder.

  2. Martin - Minicruise-guide.dk skriver:

    Hej Inge,

    Tak for din mail!

    Jeg er desværre ikke klar over om man kan bruge handicap ledsagerkort hos de tre selskaber, så jeg vil anbefale dig at kontakte dem direkte.

    Nu ved jeg ikke hvilket selskab du har tænkt dig at sejle med, men du kan finde kontaktoplysningerne til alle selskaberne herunder:

    Stena Line: http://www.stenaline.dk/faerge/kontaktos/

    Vindrose/ Polferries: http://www.vindroserejser.dk/cms.cfm?nPageNo=11068

    Ha’ en rigtig dejlig dag!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>